Alle børn, kan tilbydes en lur i Elverhuset. I vuggestuen sover børnene under to år, i egne eller Elverhusets barnevogne, med seler på. Vi anbefaler altid, at de har noget i vognen, som dufter af hjem, eller giver tryghed på anden vis. Enten en bamse, en klud, sut eller andet. Når børnene er fyldt to år, sover de på madrasser/i ”feltsenge” indenfor. Der sidder en voksen hos dem, til de er faldet i søvn og derefter er der en voksen i nærheden, som holder opsyn og er tilgængelig.
I børnehaven er der også både mulighed for en lur og et hvil. Her sover børnene på stuerne, når de andre børn er udenfor.
Nogle børn slipper middagsluren, tidligere end andre. Vi giver dem efter vurdering og i dialog med jer, muligheden for at hvile en halv times tid, inden de kommer ud, så de trods alt, får en lille pause.
Vi vækker som udgangspunkt, ikke børn i Elverhuset. Børn bør sove til de er udhvilede og dermed vågner af sig selv. I særlige tilfælde, kan vi vække børn, hvis der af særlige årsager, er behov for dette.
Det vil hjælpe os meget, at børnene har et sundt sovemønster, når de starter i Elverhuset. Dette betyder at de ikke har brug for en masse stimuli udefra og har lært at finde ro og falde i søvn i barnevogn. Vi har ikke ressourcerne til, at gå ture med vogne, vugge i søvn i favnen, eller ligge sammen med det enkelte barn. Vi vil selvfølgelig gøre hvad vi kan i indkøringen, for at det bliver så tæt på vante forhold som muligt.
Vi giver gerne råd og vejledning omkring børn og søvn. Alternativt kan I kontakte sundhedsplejersken.